Tjen penge med din blog
Skrevet i Blogs, Teknik, Webanalyse den 21. jan 2009
Der findes et utal af artikler, guides og lister over hvordan du tjener penge på din blog eller dit website. De fleste af dem kan gie et indtryk af, at det er noget man kan blive rig på og leve af.
Det kan man da også, hvis man har et website som det Isabella Löwengrip har, med over 100.000 besøgende om ugen. Det havde hun i al fald midten af 2007, da hun blev nævnt flere gange i medierne, da hun er blevet en velhavende ung dame blot ved at have en populær blog. Læs meget mere om hende på business.dk.
For os andre der har en knap så besøgt blog, er der dog stadig muligheder. Men der er lang vej, til millionerne.
Jeg har forsøgt flere forskellige ting, for at tjene en lille skilling via mit website og nu er jeg klar til at dele mine erfaringer med dig.
Google adSense, små tekst-annoncer der bliver vist på dit site. Google analyser hver enkelt side og viser på den måde relevante reklamer til dine brugere. Det lyder som det helt rigtige, målrettet reklamer til brugerne af dit website.
Så er der de gode gamle bannere. Som vi kender dem fra starten af 90’erne og nye moderne FLASH bannere, hvor brugeren kan indtaste oplysninger, spille et spil eller se en eller anden sjov animation, for så at komme ind på siden.
Da min blog er baseret på WordPress, gik jeg i krig med at finde et plugin der kunne administrer mine adSense reklamer og mine banner reklamer. Til at administrer adSense reklamer, fandt jeg adSense Manager som virker fint. Det var nemt at installer og konfigurer, hurtigt var der adSense reklamer på mit site.
Ved at anvende adSense fik jeg jo målrettet reklame til hver enkelt indlæg på bloggen. Det samme kunne være lækkert at have med mine banners, men så heldig har jeg ikke været. Til gengæld bliver der valgt 2 banners til hver side helt tilfældigt hver gang siden loades. På den måde får jeg med tiden vist alle de banners jeg vælger at have på siden, ikke målrettet men sådan lidt hulter til bulter.
Opgaven tager Datafeedr Random Ads plugin sig af.
Mine forventninger til adSense var store, men jeg har måtte indse at det ikke er den bedste måde for mig at tjene en skilling på min blog på. De gode gamle (og mere moderne) bannere er vejen frem. Der bliver langt oftere trykket på et banner end på en adSense annonce, i al fald på lojmann.dk
Dog overvejer jeg igen at forsøge mig med adSense, men absolut som et supplement til de bannere jeg i dag anvender.
Du kan oprette en adSense konto hos Google hvis du vil have denne type af reklamer på dit site.
Men hvor får man banners fra? Der er flere steder der tilbyder det. Min favorit er Partner-ads.dk – det er simpelt, nemt og det virker.
Ulempen ved partner-ads er deres interface, hvorfra du kan tilmelde dig programmer og hente banner-koden til at placere på sin side.
Som udgangspunkt gider jeg kun have banner reklamer, der som minimum giver penge pr. klik. Da annoncørerne kan ændre satser hele tiden, skal man holde øje med disse ændringer og så finde de bannere man vil tage ud. Ganske besværligt!
Reklamer kan også blive taget ned uden varsel, hvilket resulter i et grimt lille banner fra partner-ads, og helt sikkert ingen penge selvom nogle skulle trykke på det.
For at gøre det så nemt for mig selv at fjerne døde banners, har jeg lavet et lille PHP script der ud fra den/de annonce filer jeg opretter, viser en liste over alle bannere incl. det ID de har, på den måde kan jeg hurtigt se hvilke banner-koder jeg skal slette. Samtidig kan jeg nemt finde alle dem der er tilknyttet et bestemt program, f.eks. et program der pludselig ikke mere giver mere for et klik, men kun for salg/leads.
Scriptet kan du downloade her, det fungere ved at du uploader det til samme mappe som dine annonce fil(er) og så retter ellers bare filens navn i file()-funktionen, så det passer med det dine banner-filer hedder. Det er primitivt, men der er ingen grund til at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt. Dog kunne det være fint hvis man blot kunne trykke på et banner fra listen for at fjerne det, måske laver jeg det når jeg bliver træt af at rediger i tekst-filerne.
august 9th, 2009 on 21:19
[...] jeg tidligere har skrevet om, kan man sagtens tjene penge på at blogge, men det med at gøre det til sin levevej er højst urealistisk for de fleste af os. Men det kan du [...]
oktober 3rd, 2009 on 13:19
Man kan dog også bruge en anden drejning. Der er sindsygt mange poker/casino tilbud man kan udnytte til sin fordel. Ofte skal man omsætte sin bonus x antal gange for at få dem frigjort, men er man en sikker spiller som ikke kaster sig ud i vilde bets kan det sagtens lade sig gøre.
På http://gratisonlinepoker.dk/ kan man uden deposit for $150 til Titan Poker. De skal så ‘bare’ spilles fri.
I modsætning til at tjene penge på blogs er det måske en nemmere vej at gå?