Microsoft Webmaster Tool – Kan det slå Google og Yahoo?
Skrevet i Teknik, Webanalyse den 04. aug 2009
For et stykke tid siden lovede jeg at skrive lidt om Microsoft Webmaster Center, som kan sidestilles med Google Webmaster Tools og Yahoo! Site Explorer. Efter at jeg i flere dage ikke har kunne få adgang til værktøjet, har jeg nu igen adgang og kan se at Microsoft, eller bing, har indexeret hele 18 sider på lojmann.dk
Allerede her må jeg indrømme at der skal en del lækre funktioner til, før jeg bliver overbevist om nogle sinde at skulle åbne det værktøj igen. Det er jo på grænsen til useriøst ikke at kunne finde mere end 18 sider, når man har submittet et sitemap for snart en måned siden som indeholder links til over 500 sider.
Yahoo! har på kort tid fundet over 500 sider og Google sikkert endnu flere.
Den eneste positive ting jeg kan finde om MS Webmaster Center, er at man kan teste sit website ud fra forskellige søgeord som man selv kan indtaste.
Det er dog rigtig ærgerligt, at jeg kun kan teste det på 18 indexeret sider, men som sådan virker funktionen meget spændende, resultatet ved jeg ikke helt hvor godt er, da jeg har for få sider indexeret af Bing, til at kunne vurderer dette.
Er der andre som anvender dette værktøj som har erfaringer med den del af det, så vil jeg meget gerne høre mere.

Skriv en kommentar