Geosegmentering og behavioral targeting
Skrevet i Teknik, Webanalyse den 27. jan 2010
Jeg har tidligere henvist til en artikel om behavioral targeting, som en kollega og jeg har skrevet på Creuna bloggen. Det har måske fået nogle af lojmann.dk læserne til at blive nysgerrig på hvad behavioral targeting er og hvad man kan med det.
Som tidligere skrevet, så er det vidst kun fantasien som sætter grænsen. Nu har teamet bag BTBuckets så releaset en ny funktion, nemlig muligheden for geosegmentering – altså segmentering på brugerens faktiske lokation – blevet en integreret del af BTBuckets, som i øvrigt også udmærker sig ved at være gratis!
Det er muligt at vælge by, stat eller land som segmenteringskrav. Det er super nemt, man starter blot med at skrive f.eks. ’Fran’ i boksen, og så kommer der forslag om ’France’, ’Franche-Comte’ eller ’Francisco Morazan’.
Man kan også vælge større danske byer at bygge sine segmenter på, men min erfaringer siger mig at segmentering helt ned på det niveau ikke virker særlig godt. I al fald ikke her i danmark.
Jeg har endnu ikke haft mulighed for at sætte dette op for andet end min egen blog, men hvis du har leget med det så skriv en kommentar og del dine erfaringer med os andre.

Skriv en kommentar