Her til aften har TV2 sendt dokumentar programmet ‘Bevæbnet til mælketænderne’. Et dokumentarprogram der viser hvordan amerikanerne har det med våben, hvordan deres børn vokser op med våben som en naturlig del af livet, eller måske hverdagen da det er noget de bruger ganske meget tid, energi og penge på.

Programmet går blandt andet tæt på en familie, der har en (syntes jeg) stor våben samling der hjemme. Efter han havde vist sin UZI og datterens (12 år) AK47 stod jeg af. Fik ikke fat i ret meget mere af hans våben samling, som vidst nok var på omkring 8-10 rifler og mindst en pistol.
Man ser også en knægt på måske 6 år, der skyder med en UZI (600 skud i minuttet) og herefter med en M16, sådan nogle som de amerikanske soldater bruger i Afghanistan.

Naturligvis sender man også ungerne på våbenskole, for de skal jo lære at håndter våben. En god tanke, men jeg syntes det er så forkert at våben bliver en del af hverdagen når man er 6 år og ikke rigtig forstår hvad det er man står med. Legetøj er det ikke, mener de… Enig, men hvorfor behandler de det så som legetøj?

At skyde, gå til skydning, er fint. Jeg har selv gjort det og skal helt klart ud at gøre det igen. Men det er på helt andre præmisser end man så i programmet. Jeg syntes det er rystende og direkte sindssygt. De fleste amerikanere mener at retten til at eje våben ikke må tages fra dem, de mener ikke at problemet er våben, uanset om man snakker om folk der bliver skudt i skolemassakre (USA er det land i verden hvor flest er døde i en skolemassakre) eller andet. En af fædrene mente at problemet var at det ikke var alle der havde våben, for så var det jo sikkert…

De forældre man mødte i programmet mente ikke at det uansvarligt og at de er dårlige forældre. Det med dårlige forældre, skal jeg ikke blande mig i. Men at kalde det ansvarligt, syntes jeg er at gå over grænsen. At lade sin 5 år gamle søn være med til at pakke ammunition og skyde med UZI, syntes jeg heller ikke bevidner om verdens største intelligens heller.

Op imod 3000 børn dør hvert år i USA grundet ulykker med våben, jeg fornemmede at det primært var på skydebanen at disse uheld skete…

Hvad syntes du?